Parterapi
Trænger kærlighedens blomst til gødning?
Hvad er dit ansvar? Hvad er ikke dit ansvar?
I alle forhold opleves utilfredshed og kriser. Ofte er det
netop det hos din partner, du forelskede dig i, der nu irriterer dig.
Forelskelse gør blind, men forelskelse kan udvikle sig til kærlighed. Når du er
forelsket, oplever du hverken dig selv eller din partner, som dem I virkelig er.
Du oplever et fantasibillede, fx ridderen på den hvide hest eller prinsessen.
Den bedste forudsætning for et vellykket parforhold er,
at du kan lide dig selv på godt og ondt, som den, du er. Dette er forudsætningen
for, at du kan elske, acceptere og respektere din partner for den han / hun er.
Ofte er det de automatiserede måder at kommunikere på, som du har med i din
bagage, der gør, at I går fejl af hinanden. Du får ikke udtrykt, hvordan du har
det, og hvad du har brug for på en ordentlig måde, så din partner kan opfatte og
forstå det. Du hører heller ikke, opfatter ikke, hvad din partner udtrykker,
hvad din partner har brug for. Og vise versa! Og ingen af jer fatter, hvad der
går galt, og hvorfor det sker igen og igen?
Parterapi kan hjælpe jer ud af fastlåste mønstre,
hjælpe jer til bedre at kunne forstå, acceptere og respektere jer selv og
hinanden. Parterapi kan lære jer at give klare meldinger, sige ja og nej og
tage hver jeres del af ansvaret for forholdet.
Herigennem kan I udvikle jer sammen og opleve al den
glæde og tilfredsstillelse, der kan ligge i at være 2 forskellige mennesker, som
i respektfuld kærlighed er et par. Eller I kan få afklaret, at der måske ikke er
grundlag for at fortsætte forholdet, således at I kan skilles i enighed og
respekt.
Har I børn, er I jo jeres børns vigtigste rollemodeller.
Jeres børn kan lære af jer, hvordan man med selvfølelse og selvrespekt kan være
mor / far, kvinde / mand. De lærer (på godt og ondt) af den måde, du er
dig på. De lærer af jeres måde at vise glæde, sorg, vrede og angst på, og
de lærer af Jeres måde at håndtere problemer og løse konflikter på.
Test dit
parforhold
-
Hvad er det bedste ved dit parforhold?
-
Hvad er det værste ved dit parforhold?
-
Hvad holder du mest af hos din partner? Har du fortalt din
partner det for nylig? Hvis nej, hvorfor ikke?
-
Hvad kan du ikke holde ud hos din partner?
-
Hvad kan din partner bedst lide ved dig?
-
Hvad kan din partner ikke fordrage ved dig?
-
Hvad gør du for at få forholdet til at lykkes?
-
Hvad kunne du gøre anderledes?
-
Hvad gør din partner for at få forholdet til at lykkes?
-
Hvad kunne din partner gøre anderledes?
-
Hvordan har du det med sex?
-
Hvordan har din kæreste det med sex?
-
Elsker du din partner?
-
Elsker din partner dig?
-
Hvilke værdier er de vigtigste i dit liv?
-
Hvilke værdier er de vigtigste i din kærestes liv?
-
Hvis I har børn – hvilke 3 ting er I eninge om m h t
børneopdragelse? Hvilke 3 ting ser I forskelligt på?
Spørgsmålene kan bruges som en
temperaturmåling på dit parforhold.
·
Hvor godt kender du dig selv?
·
Hvor godt kender du din partner?
·
Hvad er godt? Hvad vil du gerne ændre? Hvad vil du gøre? Hvornår?
Eksempler på parterapi:
Line, 29 år og
Jonas 32 år har været sammen i 5 år. Nu har de
valgt at gå i terapi:
Parrets beskrivelse af nogle af problemerne:
Line: Jeg ku’ godt tænke mig,
at Jonas var lidt mere aktiv i f t at foreslå ting, vi kan gøre sammen. Det
ville også være dejligt, hvis han på eget initiativ tog sig noget mere af
husarbejdet - og gjorde det på den rigtige måde. Og så er det så irriterende,
at han altid skal ”underholde” så meget og fylde så meget, når vi har gæster
eller er til fest!
Jonas: Jeg synes, det er så
svært at finde ud af, hvad det er, Line vil ha’ Nogle gange går proppen af, og
så skælder og smælder hun hun uden jeg aner, hvad det egentlig handler om. Andre
gange leger hun østers - hun siger ikke en lyd i mange timer. Jeg savner den
sprælske humørbombe hun var, da vi mødtes, og dengang ku’ hun godt lide sex, nu
er hun for træt. Og ligegyldigt hvad jeg gør, er det aldrig godt nok! Jo mere,
jeg prøver at snakke med hende og forstå hende, jo mere lukker hun i! Jeg aner
ikke, hvad jeg skal stille op.
I terapien øver Jonas og Line sig i at tale sammen på en
konstruktiv måde. De øver sig i hver for sig klart at beskrive deres oplevelse
af konkrete situationer. De øver sig i at udtrykke, hvordan de har det - hvad de
tænker, føler - og hvad de mærker i kroppen. De øver sig i at fortælle hinanden,
hvad de gerne vil have uden at gå i anklager eller forsvar. De lærer at
lytte til hinanden og at checke, om de nu har forstået kæresten rigtigt. De
lærer at ”forhandle” og indgå aftaler og sætte konkrete mål for de ændringer, de
ønsker. De ”aflærer” de ubevidste uvaner, som er en del af deres
kommunikationsproblemer. De finder ud af, om kærligheden og forholdet er
bæredygtigt.
Udbytte af 6 gange parterapi:
Line: Jeg er blevet opmærksom
på, at jeg faktisk ikke fortalte Jonas, hvad det er, jeg gerne vil have. (Jeg er
jo vokset op med, at piger ikke må være direkte og fortælle, hvad de har brug
for.)
Jeg havde også en forventning om, at han gjorde tingene,
husarbejdet på min måde (den rigtige) og på det tidspunkt, jeg syntes var
passende. Jeg har lært at acceptere, at selvfølgelig er vi forskellige, og jeg
kan jo faktisk lære noget af hans måde at gøre tingene på, den er ikke nær så
stiv som min. Men det var godt nok svært at slippe at ”min måde er selvfølgelig
den rigtige.”
Nu kan vi tale om tingene og grine sammen, når vi alligevel
”plumper i gamle mønstre”. Og nu bliver jeg ikke mere nær så indædt irriteret,
at jeg lukker helt i eller eksploderer. Jonas har jo også lært at fortælle mig,
hvordan han har det med min tavshed, og hvad han har brug for. Jeg har fået
meget mere energi og humør.
Jonas: Vi er igen tæt på
hinanden, også seksuelt. Vi griner meget mere, det er faktisk sjovt at øve sig i
god kommunikation. Når jeg nu ikke kan finde ud af hende, spørger jeg bare –
utrolig enkelt – tænk at det var så svært. Jeg står mere ved mig selv. Jeg gør
mig klart, hvad jeg synes, hvad jeg vil / ikke vil – og til min
store overraskelse er det ikke farligt. Hun kan faktisk godt lide mig, når jeg
gør det.
Jeg har fået mere selvværd. Og det er gået op for mig, at når
jeg var ”den store festabe”, er det fordi jeg troede, at sådan er en rigtig
mand! Det er faktisk en befrielse ikke at skulle være morsom hele tiden. (Jeg er
jo vokset op med, at jeg virkelig skulle klovne, hvis jeg ville ha’
opmærksomhed. Hvis jeg bare sagde min mening, grinede far og storebror af mig!) |
|
