INDIVIDUEL TERAPI

Individuel terapi

Hvem er du? Hvad vil du? Hvad kan du? Hvad gør du? Hvad får du?

Livsglæde og trivsel hænger sammen med, at du ved

hvem du er ?
du har brug for ?
hvordan du skal få det ?

men det er lige netop det, der kan være svært at vide, når du har det skidt. Det gør det heller ikke nemmere, at det i vores samfund ikke er særlig accepteret at have det skidt. Du skal helst være stærk og selv kunne klare enhver svær situation og ethvert problem - og du skal heller ikke være for lang tid om det. Du skal også være unik og sørge for virkelig at få noget ud af dit liv - hele tiden! Det er høje krav at stille til mennesker. Det hører med til at være menneske, at tingene går op og ned. Alle møder modgang og problemer mange gange i livet. At kunne acceptere: ”ja, lige nu har jeg det svært, og jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre”, er det er det første skridt til at få det bedre. Men ofte tillader vi ikke os selv at have det skidt. Vi skælder måske ovenikøbet os selv for at have det svært, eller vi distancerer os ved fx at arbejde for meget, ved at spise, drikke eller ryge for meget eller ved at tage nogle opkvikkende eller beroligende piller. Gør du det, går du glip af muligheden for at lære dig selv bedre at kende. Du kommer til at sidde fast, og du får ikke taget ansvar for dig selv og dit liv.

Ondt i sindet? Ondt i kroppen? Ondt i sjælen ? - hvordan håndterer du det ?

Lytter du til, hvad din krop, din hjerne og dit hjerte fortæller dig?

Handler du efter det ?

Du ved givet en masse om det gode liv og sund livsførelse. Ved du også, hvorfor du ikke altid gør alt det, du udmærket ved er rigtig godt for dig?

Du gør, hvad du har lært, men du kan, hvad du vil!

I terapien arbejder du med din måde at være dig på. Hvad gør du? Hvad fører det med sig? Hvad kan du ellers gøre?. Gennem mit professionelle medspil og modspil, lærer du dig selv og dine muligheder bedre at kende. Du finder ud af, hvordan du styrker dig selv – og hvordan du hæmmer dig selv. Du får hjælp til at opdage nye sider af dig selv – også sider, du har lært at være ”blind for”. Du får træning i at se på dit liv fra andre vinkler. Du gør op med dine gamle mønstre, og du lærer nye måder at fungere på. Du lærer at tage ansvar for dig selv. Således kan du ændre dit liv i den retning, du ønsker

Jeg tror på

Du indeholder selv svarene på dine spørgsmål og problemer, min opgave er at hjælpe dig at finde dem
Som menneske er du en helhed. Du er både krop, følelser og tanker, og måske har du også en spirituel tilgang til livet
Som menneske må du forholde dig til dine eksistentielle grundvilkår, som er frihed, isolation, meningsløshed og død - en konstant udfordring! Du må tage ansvar for, hvordan du vælger at leve dit liv. Du må vide, at dine valg får konsekvenser. Det er en konstant mulighed for personlig udvikling
Kontakten med virkeligheden: det, der er / det, du oplever, giver fodfæste og fornemmelse for livets mening og retning
ørst når du er, den du er, kan du ændre dig. Du kan ikke ændre det, du ikke accepterer!

Nøgleordene for personlig udvikling / terapi er:

Kontakt: hvordan er det at være dig? krop? Tanker? følelser?

Accept: af hvordan du har det lige nu
Respekt for dig selv som grundlag for din respekt for andre
Ansvar: kun du er ansvarlig for dig. Hvornår tager du ansvar? Hvornår tager du ikke ansvar?

Test dig selv:

Ved du: hvem du er? hvad du har brug for? hvordan du skal få det?
Er du mest krop? hoved? følelser?
Kender du din styrke og dine muligheder
Hvad holder du mest af hos dig selv? (3 ting.)
Hvad ser du som dine værste sider? Hvad kan du slet ikke holde ud hos dig selv? (3 ting.)
Accepterer du dine skyggesider / det, du ikke kan lide ved dig selv?
Hvilke muligheder, evner, talenter bruger du i øjeblikket ikke særlig meget?
Hvorfor?
Hvad er dine ønsker, håb og forventninger på kort sigt (fx en uge? En måned? 3 måneder?)
Hvad er dine ønsker, håb og forventninger på langt sigt? (fx ét år? 3 år? 10 år?)
Kan du se dig selv som gammel?
Hvordan vil du gerne have det som 70-årig?
Hvad vil du gerne nå inden du dør?
Hvordan vil du gerne dø?
Hvad frygter du allermest?
Hvad er det sværeste ved at være dig lige nu (3 ting)
Hvad er de 3 vigtigste ting i dit liv lige nu?

Gennem disse spørgsmål kommer du på sporet af, hvad du egentligt ved om dig selv. Du får mere klarhed over, hvad dine stærke sider er, og hvor dine arbejdspunkter og uudviklede muligheder ligger.

Eksempel på terapi:

Jens på 49 år bestiller tid til terapi, fordi han gerne vil kunne holde på sin kæreste, og han vil gerne have hende til at holde op med at være så sjusket og skødesløs.

Jens’s problem: ”jeg elsker Hanne, min kæreste, men det driver mig til vanvid, at jeg på den ene side er bange for at miste hende, og på den anden side kan jeg ikke holde ud, at hun er så uberegnelig, skødesløs og nærmest sjusket”

Jeg forslår Jens, at han tager Hanne med til parterapi. Det har Jens ikke lyst til, han foretrækker at arbejde alene.

Jeg beder Jens om konkret at uddybe sine problemer udfra de situationer, der har drevet ham til vanvid.

Jens: I går skulle vi ud til middag, vi havde aftalt at tage af sted kl. 18.30. Da jeg kom hjem og var parat til at køre kl.18.15, havde Hanne ikke engang klædt sig om. Hun plevrede i telefon med en veninde, og hun blev meget sur, da jeg skyndede på hende! Jeg var både meget ked af det og rasende, jeg kunne næsten ikke få ordene frem, og Hanne så bare hånligt på mig.

Jeg: Hvordan er det at fortælle om lige nu?

Jens: Jeg bliver næsten ligeså gal og ked af det, som jeg var i går!

Jeg: Hvor mærker du det?

Jens: Jeg er ved at kvæles, og jeg får ondt i maven!

I terapien undersøger vi både nutiden: hvordan Jens oplever situationen, hvad han havde brug for i situationen, hvad han gjorde og hvad han fik ud af det.

Sideløbende arbejder vi med fortiden, Jens’s bagage. Hvad har han lært i sin barndomsfamilie? Hvilke værdier og normer er vigtige for ham?

Jens opdager, at når han er så oprevet, som han var i situationen, går låget virkelig af, og han får råbt og skreget, hånet og nedgjort Hanne meget mere, end han egentligt selv synes er rimeligt. Måske så Hanne ikke hånligt på ham, måske var hun ganske lamslået?

Jeg: Hvad vil du gøre ved det? Har du andre muligheder?

Jens: Jeg kunne jo tage det op på et helt andet tidspunkt, hvor jeg ikke er så gal.

Jeg: Ja? Hvad vil du så sige til hende?

Jens: Jeg vil da fortælle hende, at hun bare er så tarvelig, når hun i den grad provokerer mig!

Jeg: hvem bestemmer, om du bliver provokeret eller ej?

Jens: ???? Jamen, hun er da vildt provokerende!

Jeg: Gentag lige, hvad det gør ved dig, at Hanne ikke er færdig.

Jens: Jamen, jeg føler mig jo fuldstændig magtesløs og ked af det - og så bliver jeg rasende!

Jeg: Hvad med at sige det til Hanne?

Gennem nogen øvelse får Jens lært at bruge ”jegbudskaber” i stedet for anklager:

”Hvor er du altså tarvelig og provokerende…. Du kan altså ikke være bekendt at”…ændres til:

”Jeg har det så svært med, at du ikke holdt vores aftale. Jeg hader at komme for sent, jeg følte mig først magtesløs og ked af det, og så blev jeg meget vred ”

Herved undgår Jens, at Hanne føler sig overfuset og angrebet. Hanne hører, hvad han siger, og det bliver muligt at snakke om problemet i stedet for at geråde i vildt skænderi. Det bliver muligt at afklare, hvad Jens har brug for – og hvad Hanne har brug for, således at parterne kan indgå et kompromis / en aftale, de begge kan være tilfredse med. Hanne var slet ikke klar over, hvor meget det betød for Jens. Hun syntes selvfølgelig, at han opførte sig helt urimeligt.

Hanne lovede at være færdig til tiden (ikke ½ time før) og Jens lovede, at lade være at skælde ud, men i stedet fortælle, hvis han fik det skidt.

Jens finder også ud af, at hvis det ikke var hans ansvar, hvornår han ”lader sig provokere”, hvis det var ”andres” ansvar, så var han jo nærmest en marionetdukke, der ”dansede” alt efter hvilke tråde, der blev trukket i.

I undersøgelsen af hvor Jens har sine værdier fra (hvad betyder fx skødesløs og sjusket for Jens?), viser det sig, at Jens bruger de samme strategier, han oplevede og lærte som barn.

Faderen var meget pertentlig og tålte ikke, at andre, fx moderen, Jens og de små brødre havde en anden mening om tingene. Alt skulle være klappet og klart mindst en ½ time før gæsterne skulle komme. Moderen havde det helt anderledes. Hun havde det mere afslappet med tiden og syntes, det var fint, hvis de ikke var mere end 20 min forsinkede (det var hun opvokset med!) Gennem barndommen havde Jens meget ondt af sin mor, der altid blev skældt ud. Han turde ikke gå imod sin far, han følte sig meget magtesløs og fortvivlet – og vred over, at det var så svært at være ham. Som ung mand overtog han sin fars normer og værdier (if you can’t beat them, join them!), og dem har han nu helt automatiseret. Gennem terapien får Jens revurderet sine værdier, så han kan leve mere efter sine egne værdier og normer, i stedet for efter fars!

Jens får i terapien genoplevet barndommens dilemma, han får fortalt sin Far og Mor, hvordan han havde det som barn, og hvad det betyder for ham nu i voksenlivet. Herigennem får han luft, kommer fri af barndommens smerte, der så ikke længere styrer ham som voksen. Jens får lært at tage ansvar for sine følelser og behov. Han lærer at udtrykke sig klart, og han lærer at acceptere, at Hanne på mange måder er anderledes end han er (det var faktisk derfor, han forelskede sig i hende!)

Efter 15 x terapi over ca 1 år, hvor Jens både har arbejdet med sin fortid og sin nutid, er han ikke mere bange for at miste Hanne. De har jo fået det meget bedre sammen, og nu griner han af, at han troede, at han skulle lave Hanne om.

”Det var godt at lære, at jeg ikke kan ændre andre, kun mig selv!”

Test dig selv
Eksempel på terapi