Dipl. psykoterapeut (a. MPF), aut. fysioterapeut, kropsterapeut, supervisor
v/ Suzanne Jacobsen
Gl. Kongevej 43, 2.th, København. Tlf. 3331 6799 / 6076 5540

PSYKOTERAPI

STRESS

KROPSTERAPI

KREATIV TERAPI


COACHING / SUPERVISION

KURSER, WORKSHOPS,
FOREDRAG

OM MIG

 

PRISER/KONTAKT

TIL START

   

Familieterapi

Det er ikke et enkelte familiemedlem, der er problemet. Det er familien, der er ”syg”

 

Hvad er problemet?

Ofte henvender en familie sig med ønske om at få hjælp, fordi den ”er gal med” en af familiemedlemmerne. Det kan være babyen, der bare skriger og aldrig sover, lillebror på 4 år, der tyranniserer hele familien, søster på 13 år, der ikke mere gider gå i skole eller bror på 11 år, der er kommet i dårligt selskab og eksperimenterer med hash. Det kan handle om mobning, teenagetrods, ungdomssløvsind, misbrug eller omsorgssvigt.

Det kan også handle om stressede forældre, der vil det så godt, men føler sig magtesløse eller handlingslammede.

Det kan handle om enlige forsørgere, ”pap”familiemedlemmer, skilsmisse, dødsfald.

Hvad der end er galt, er det sådan at:

  • Mødre og fædre elsker deres børn og vil deres bedste.

  • Det er aldrig ét familiemedlem, der er problemet – det er hele familien, der ”er syg” Det er hele familien, der har brug for hjælp.

I familieterapi arbejder vi med relationerne i familien. Det enkelte familiemedlem støttes i at udtrykke sine ønsker og behov og sine reaktioner på det, der foregår i familien. Familien lærer regler for ”god opførsel” – lærer at udtrykke sig klart og at lytte til hinanden med nærvær, accept og respekt.

Dette betyder at alle efter deres forudsætninger lærer at tage ansvar for familiens trivsel, så familien kan blive et kærligt og trygt sted at være.

Et barn har præcis de samme behov som en voksen  - nemlig at blive set og hørt, accepteret, respekteret  og elsket som lige præcis det unikke menneske, det er!

 

Test din familie:

  • Hvad er det bedste ved din familie?

  • Hvad er det værste ved din familie?

  • Behandler du din familie lige så godt, som du behandler dine venner?

  • Hvordan prioriterer du din familie i dagligdagen?

  • Hvordan er hierarkiet i din familie? Hvem har mest magt? Ingen magt?

  • Hvad tager du ansvar for?

  • Hvad tager du ikke ansvar for?

  • Respekterer du din partner og dine børn?

  • Respekterer din partner og dine børn dig?

  • Hvilke roller har medlemmerne i din familie?

  • Hvilke 3 ændringer synes du er de vigtigste, for at familien kan trives bedre?

Gennem testen får du stillet skarpt på familiedynamikken  - på hvordan du egentlig oplever din familie, og du bliver klogere på, hvad din rolle og dine arbejdsopgaver er.

Husk, du kan ikke ændre andre! Du kan ændre dig selv, og det vil få konsekvenser for dit samvær med andre.

Eksempel på familieterapi:

Peter og Ulla har 3 børn, Nikolaj på 7 år, Kristian på 5 år og Mie på 2 år. Peter og Ulla er begge udearbejdende og børnene er i daginstitution. Problemet er, at i stedet for ”kvalitetstid” med børnene, går dagligdagen op i et enormt rod. Forældrene prøver at behandle børnene ens og retfærdigt, men der er aldrig fred.

Børnene slås indbyrdes, forældrene bliver udmattede og irriterede, det er en ond cirkel.

Der er ingen faste rutiner, børnene er ikke til at få i seng om aftenen, og de er heller ikke til at får op om morgenen, og de kan slet ikke finde ud af at rydde bare lidt op. Forældrene har aldrig tid til sig selv og deres interesser.

I familieterapien arbejder vi med:

Dine børn gør det, de har lært af deres forældre. De udtrykker deres behov gennem deres handlinger, de kan ikke ”fornuftigt” gå ind i en diskussion og argumentere. De har de kompetencer, der passer til deres udviklingstrin (de er ikke små voksne) Børn vil gerne samarbejde, og børn synes ikke, det er fedt med stressede og udmattede forældre. De arbejder ikke på en hurtig opløsning af familien!

Uddrag af familieterapien:

I denne familie var det vigtigt at få afklaret, hvad forældrene kan forvente af et barn på henholdsvis 7, 5 og 2 år. Små børn har brug for at kunne overskue de daglige rutiner. Det giver tryghed med en fast struktur, fx vi spiser kl. 17.30, derefter ser vi børnefjernsyn, så skal der børstes tænder, derefter godnathistorie, og så skal de 2 mindste sove. En lille pige på 2 år kan ikke selv bestemme, hvornår hun skal i seng, og hun kan heller ikke selvstændigt sættes til at rydde op efter sig. Når de små er kommet i seng har den største så 1 time til at lege, som han har lyst til.

Indførelse af faste rutiner gjorde umiddelbart børnene meget roligere.

Så blev der arbejdet med forældrenes forventninger til forældrerollen. I en familie med så små børn er det vigtigt, at samværet foregår på børnenes præmisser, at forældrene giver sig daglig tid til virkelig at være sammen med børnene, lege, tegne, bage, læse mm i stedet for at bede børnene om selv at lege  - og så håbe på ½ time i fred og ro med avisen og en kop kaffe. ”Voksentid” er efter børnenes sengetid. Det er også vigtigt at forstå, at børnene vil være der, hvor forældrene er. De gider ikke lege på deres værelser. Børneleg vil medføre rod, så glem alt om ”det perfekte hjem”, rod lader sig rydde op! Arbejder begge forældre fuldtids vil det være hårdt i nogle år. Har du valgt at få 3 dejlige børn, vil der være masser af ting, du må udsætte, til børnene bliver større.

Du kan ikke få børn og så regne med at leve ganske, som du plejer!

Ønsket om at behandle børnene ens blev revideret. Børnene er jo ikke ens, hverken i alder eller m h t deres behov. Nikolaj holdt af at tegne, det syntes Kristian var kedeligt, han ville hellere spille fodbold, og lille Mie var vild med klodser.

Når børnene skændes og slår hinanden, må forældrene lære dem, hvordan de skal løse konflikter ved helt konkret at vise dem det, ikke ved at skælde ud eller forklare det.(du kan jo nok forstå at…)

Når Kristian fx driller Mie ved at sparke til hendes klodser og til hende selv  – og bliver ved med det, må en voksen flytte ham væk fra Mie og følge ham ind på hans værelse til en ”time out” på fx 20 min. – og så se om han har lært at lade være.

Skælden ud og rusken i barnet: ”Du er vel nok en uartig dreng! Skammer du sig ikke, du kan ikke være bekendt at opføre dig så dårligt, nu får du stuearrest!” afløses af: ”jeg vil ikke have, at du bliver ved med at sparke til Mie og hendes klodser. Du må blive 20 min. på dit værelse, så ser vi, om du har lært at lade være. Altså ingen ”skammen ud” men rolig og konsekvent handling. Efter 2 x 20 min på værelset havde Kristian lært det.

Forældre er tilbøjelige til at enten at opdrage deres børn sådan, som de selv blev opdraget  - eller det modsatte: sådan skal min børn i hvert fald ikke have det. For at familiedynamikken kan ændre sig, er det vigtigt med opmærksomhed på: hvad gør vi i denne familie? Hvad sker der, når vi gør som vi gør? Hvordan kan vi gøre det anderledes?

Efter 5 x 3 timer syntes Peter og Ulla, at de havde styr på det. Et check op 1 måned efter terapiens afslutning viste, at det havde de!

At være en børnefamilie kan være en guldgrube af indsigt for de voksne!

Du kan lære meget af dine børn!