Familieterapi
Det er ikke et enkelte
familiemedlem, der er problemet. Det er familien, der er ”syg”
Hvad er problemet?
Ofte henvender en familie sig med ønske om at få hjælp, fordi
den ”er gal med” en af familiemedlemmerne. Det kan være babyen, der bare skriger
og aldrig sover, lillebror på 4 år, der tyranniserer hele familien, søster på 13
år, der ikke mere gider gå i skole eller bror på 11 år, der er kommet i dårligt
selskab og eksperimenterer med hash. Det kan handle om mobning, teenagetrods,
ungdomssløvsind, misbrug eller omsorgssvigt.
Det kan også handle om stressede forældre, der vil det så
godt, men føler sig magtesløse eller handlingslammede.
Det kan handle om enlige forsørgere, ”pap”familiemedlemmer,
skilsmisse, dødsfald.
Hvad der end er galt, er det sådan at:
-
Mødre og fædre elsker deres børn og vil deres bedste.
-
Det er aldrig ét familiemedlem, der er problemet
– det er hele familien, der ”er syg”
Det er hele familien, der har brug for
hjælp.
I familieterapi arbejder vi med relationerne i familien. Det
enkelte familiemedlem støttes i at udtrykke sine ønsker og behov og sine
reaktioner på det, der foregår i familien. Familien lærer regler for ”god
opførsel” – lærer at udtrykke sig klart og at lytte til hinanden med nærvær,
accept og respekt.
Dette betyder at alle efter deres forudsætninger lærer at tage
ansvar for familiens trivsel, så familien kan blive et kærligt og trygt sted at
være.
Et barn har præcis de samme behov som en voksen - nemlig at
blive set og hørt, accepteret, respekteret og elsket som lige præcis det unikke
menneske, det er!
Test din familie:
-
Hvad er det bedste ved din familie?
-
Hvad er det værste ved din familie?
-
Behandler du din familie lige så godt, som du behandler dine
venner?
-
Hvordan prioriterer du din familie i dagligdagen?
-
Hvordan er hierarkiet i din familie? Hvem har mest magt?
Ingen magt?
-
Hvad tager du ansvar for?
-
Hvad tager du ikke ansvar for?
-
Respekterer du din partner og dine børn?
-
Respekterer din partner og dine børn dig?
-
Hvilke roller har medlemmerne i din familie?
-
Hvilke 3 ændringer synes du er de vigtigste, for at familien
kan trives bedre?
Gennem testen får du stillet skarpt på familiedynamikken - på
hvordan du egentlig oplever din familie, og du bliver klogere på, hvad
din rolle og dine arbejdsopgaver er.
Husk, du kan ikke ændre andre! Du kan ændre dig selv,
og det vil få konsekvenser for dit samvær med andre.
Eksempel på
familieterapi:
Peter og Ulla har 3 børn, Nikolaj på 7 år, Kristian på 5 år og
Mie på 2 år. Peter og Ulla er begge udearbejdende og børnene er i
daginstitution. Problemet er, at i stedet for ”kvalitetstid” med børnene, går
dagligdagen op i et enormt rod. Forældrene prøver at behandle børnene ens og
retfærdigt, men der er aldrig fred.
Børnene slås indbyrdes, forældrene bliver udmattede og
irriterede, det er en ond cirkel.
Der er ingen faste rutiner, børnene er ikke til at få i seng
om aftenen, og de er heller ikke til at får op om morgenen, og de kan slet ikke
finde ud af at rydde bare lidt op. Forældrene har aldrig tid til sig selv og
deres interesser.
I familieterapien arbejder vi med:
Dine børn gør det, de har lært
af deres forældre. De udtrykker deres behov gennem deres handlinger, de kan ikke
”fornuftigt” gå ind i en diskussion og argumentere. De har de kompetencer, der
passer til deres udviklingstrin (de er ikke små voksne) Børn vil gerne
samarbejde, og børn synes ikke, det er fedt med stressede og udmattede forældre.
De arbejder ikke på en hurtig opløsning af familien!
Uddrag af familieterapien:
I denne familie var det vigtigt at få afklaret, hvad
forældrene kan forvente af et barn
på henholdsvis 7, 5 og 2 år. Små børn har brug for at kunne overskue de daglige
rutiner. Det giver tryghed med en fast struktur, fx vi spiser kl. 17.30,
derefter ser vi børnefjernsyn, så skal der børstes tænder, derefter
godnathistorie, og så skal de 2 mindste sove. En lille pige på 2 år kan ikke
selv bestemme, hvornår hun skal i seng, og hun kan heller ikke selvstændigt
sættes til at rydde op efter sig. Når de små er kommet i seng har den største så
1 time til at lege, som han har lyst til.
Indførelse af faste rutiner gjorde umiddelbart børnene meget
roligere.
Så blev der arbejdet med forældrenes forventninger til
forældrerollen. I en familie med så små børn er det vigtigt, at samværet
foregår på børnenes præmisser, at forældrene giver sig daglig tid
til virkelig at være sammen med børnene, lege, tegne, bage, læse mm i
stedet for at bede børnene om selv at lege - og så håbe på ½ time i fred og ro
med avisen og en kop kaffe. ”Voksentid” er efter børnenes sengetid. Det
er også vigtigt at forstå, at børnene vil være der, hvor forældrene er. De gider
ikke lege på deres værelser. Børneleg vil
medføre rod, så glem alt om ”det perfekte hjem”, rod lader sig rydde op!
Arbejder begge forældre fuldtids vil det være hårdt i nogle år.
Har du valgt at få 3 dejlige børn, vil der være masser af ting, du må udsætte,
til børnene bliver større.
Du kan ikke få børn og så regne med at leve ganske, som
du plejer!
Ønsket om at behandle børnene ens blev
revideret. Børnene er jo ikke ens, hverken i alder eller m h t deres behov.
Nikolaj holdt af at tegne, det syntes Kristian var kedeligt, han ville hellere
spille fodbold, og lille Mie var vild med klodser.
Når børnene skændes og slår hinanden, må forældrene lære dem,
hvordan de skal løse konflikter ved helt konkret at vise dem det, ikke
ved at skælde ud eller forklare det.(du kan jo nok forstå at…)
Når Kristian fx driller Mie ved at sparke til hendes klodser
og til hende selv – og bliver ved med det, må en voksen flytte ham væk fra Mie
og følge ham ind på hans værelse til en ”time out” på fx 20 min. – og så se om
han har lært at lade være.
Skælden ud og rusken i barnet: ”Du er vel nok en uartig dreng!
Skammer du sig ikke, du kan ikke være bekendt at opføre dig så dårligt, nu får
du stuearrest!” afløses af: ”jeg vil ikke have, at du bliver ved med at sparke
til Mie og hendes klodser. Du må blive 20 min. på dit værelse, så ser vi, om du
har lært at lade være. Altså ingen ”skammen ud” men rolig og konsekvent
handling. Efter 2 x 20 min på værelset havde Kristian lært det.
Forældre er tilbøjelige til at enten at opdrage deres børn
sådan, som de selv blev opdraget - eller det modsatte: sådan skal min børn i
hvert fald ikke have det. For at familiedynamikken kan ændre sig, er det vigtigt
med opmærksomhed på: hvad gør vi i denne familie? Hvad
sker der, når vi gør som vi gør? Hvordan kan vi gøre det
anderledes?
Efter 5 x 3 timer syntes Peter og Ulla, at de havde styr på
det. Et check op 1 måned efter terapiens afslutning viste, at det havde de!
At være en børnefamilie kan være
en guldgrube af indsigt for de voksne!
Du kan lære så meget af
dine børn! |